Alt om hudpleje

Vejen til en sundere hud

Alt om hudpleje

Vejen til en sundere hud

Ansigtspleje

3 udsagn om hudplejeprodukter – ved du, hvad der er sandt eller falsk?

Markedet af hudplejeprodukter er enormt. Fra ansigtsolier til ansigtscremer, masker, rens og tonics – vi kunne blive ved i en evighed. Og alle de forskellige hudplejeproducenter forsøger naturligvis at overbevise dig om, at du skal bruge lige netop deres produkter for at få en sund hud. 

 

Så hvad kan du stole på? Hvad er sandt, og hvad er falsk, når det kommer til hudpleje? Hvis du læser med nedenfor, afkoder vi hele tre hudplejemyter. 

Du får ren hud af at drikke mere vand – FALSK

Vi kan alle blive enige om, at det er sundt at drikke vand. Hele to liter vand skal du gerne drikke dagligt. Men en myte, der har spredt sig i hudplejeverdenen, er, at du får en fantastisk og ren hud, hvis du drikker mere vand. Og det er desværre en myte, der ikke er hold i. 

 

Det er sandt nok, at din hud vil få det bedre af at drikke vand, hvis du i forvejen er ved bogstaveligt talt at dø af tørst – altså i ekstremt sjældne situationer såsom at være fanget i en ørken uden vand. 

 

Sandheden er, at du ikke får renere eller mere fugtig hud af at drikke vand. Hvis ikke din hud får den fugt, den skal have, er det fordi, den har problemer med at holde på fugten. I sådan en situation får du brug for hudplejeprodukter med indhold af fugtighedsbevarende midler – eksempelvis hyaluronsyre.

Du kan rense huden for meget – SANDT

Intet slår følelsen af ren og velfugtet hud. Men det er vigtigt, du er forsigtig i alle henseender af din hudplejerutine. Det vil sige, du skal vælge hudplejeprodukter, der er skånsomme, beskytter og plejer din hud.

Og så er det vigtigt, at du, når du renser din hud, ikke renser med et for voldsomt renseprodukt. Renser du din hud for meget, kan den nemlig blive sensitiv, irriteret og generelt helt fugtfri. Vælg derfor en skånsom rens, som du kan rense med to gange hver dag. 

Ansigtsolier er dårlige til olieret hud – FALSK

Endnu en populær myte og generel misforståelse, når det kommer til hudpleje, er, at du ikke kan bruge ansigtsolier, når du har olieret hud. 

 

Men det at din hud danner olie, er et resultat af, at den forsøger at gøre op med den manglende fugt på din hud. 

Ansigtsolier kan være med til at få din hud i balance  

Du kan som person med olieret hud sagtens have en fugtfattig eller dehydreret hud. Og dertil vil ansigtsolier være ét blandt mange produkter, der kan hjælpe din hud på vej til at blive langt mere balanceret.

 

Ansigtsolier som hudplejeprodukter er derfor slet ikke fjenden, men tværtimod et redskab, der kan gøre meget for din hud.