Alt om hudpleje

Vejen til en sundere hud

Alt om hudpleje

Vejen til en sundere hud

Ansigtspleje

Hjælp huden med at forebygge rynker

Rynker er en naturlig del af det at blive ældre, hvor hudens kollagen og elastin fibre langsomt nedbrydes, og huden dermed falder sammen. Der er mange årsager til, at dette sker, men faktum er bare, at mange danskere synes, det er meget ucharmerende med rynker, og derfor gerne vil gøre alt for at forebygge dem.

Rynker kan forebygges på mange forskellige måder, men hvis de først har vist sig, så kan man ikke komme af med dem igen – man kan højest give huden de bedste forudsætninger for at modvirke yderligere rynker. Der er mange metoder til både forebyggelse og genopretning, og nogle af disse er ret simple.

Stop udviklingen, hvis du allerede har rynker

Hvis rynkerne allerede er begyndt at trone sig frem i panden eller langs med øjnene, så handler det primært om at få stoppe udviklingen. Her er den bedste måde at hjælpe huden til at klare sig selv ved at tilføre noget af det næring, som den mangler – primært kollagen, der er med til at danne nye hudceller hurtigere.

Kollagen er den primære bestanddel i diverse rynkecremer, og selvom det kan lyde mistænksomt, at en cremen skulle kunne stoppe rynkerne, så er det faktisk sandt. Der findes utallige rynkecremer på markedet, og der findes også rynkecremer til sarte hudtyper, så alle er dækket ind.

Man kan også vælge at benytte rynkecreme allerede inden, at rynkerne har vist sig – særligt, hvis man er rigtig glad for at slikke sol om sommeren, eller hvis man er ryger.

Forebyg rynkerne, mens du kan

Der er mange påviste måder at forebygge dannelsen af rynker på, og her er det særligt solens UV-stråler og cigaretrøgens skadelige stoffer, der har stor betydning. Hvis man er lidt for god til at dyrke solen – og ikke bruger solcreme – så tager huden skade, og denne skade leder ofte til rynker i en tidligere alder. Det samme gælder for cigaretter, der ligeledes ælder huden hurtigere.

Herudover kan det være en rigtig god idé at se på kosten, hvor man gerne skal have masser af A-vitamin og antioxidanter, der netop modvirker den oxidation, der er med til at skabe rynker.